Få professionel psykologhjælp i København
Ønsker du at genvinde dit overskud? At give slip på negative tanker? At bryde med gamle mønstre? Eller et frirum til at få professionel hjælp? Uanset om du vil arbejde med dit potentiale, selvværd, stress, angst, optimere din gennemslagskraft eller hjælpe dit parforhold på vej, skal du føle dig hørt og mødt. Jeg tager udgangspunkt i, hvor du er i dit liv, og hvad du har brug for hjælp til. Du kan forvente, at jeg engagerer mig stærkt i at give dig de nødvendige redskaber og værktøjer, for at du kommer derhen, hvor du ønsker at være i dit liv.
Jeg hjælper også med de psykologiske problemstillinger, som du kan se herunder.
De seneste statistikker viser at i Danmark har 10-12 % af alle danskerne symptomer på alvorlig stress. Faktisk står det til at op mod hver fjerde medarbejder på en dansk arbejdsplads bliver sygemeldt med stress. Hvis du derfor føler dig ramt eller er i tvivl om du er stresset er du ikke alene om det.
Det er meget normalt at man i løbet af sit liv på et tidspunkt oplever at være trist eller deprimeret. Det kan bare være i få øjeblikke eller nogle gange hele dage. Det er ikke noget du skal bekymre dig, og det behøves heller at blive behandles.
Angst er noget flere og flere desværre bliver ramt af i Danmark. Alle bliver dog nervøse eller føler sig utilpas i øjeblikke. Det er først en udfordring, hvis denne følelse kommer hyppigere og hyppigere og det til sidst bliver en følelse der styrer dit liv.
Få hjælp til din angst i min klinik i København.
Alle mennesker vil undervejs i sit liv opleve en eller flere belastende eller voldsomme begivenheder, der giver anledning til traumatiske reaktioner i livet. Denne krise eller traume kan enten være kortvarigt for nogle, men desværre også blive en oplevelse der er så traumatisk at det er nødvendigt med en professionel behandling, for at komme på fode igen.
Særlig erfaring med ACT terapi
Metoden som jeg arbejder med i terapien, er primært med metoden, ACT. ACT står for Acceptance and Commitment Therapy og er en kognitiv adfærdsterapi. Det betyder, at der i terapien er et fokus på, hvordan du kan leve dit liv, som du ønsker det, så du kan leve meningsfuldt.
Tankegangen bag ACT – at leve et meningsfuldt liv
I ACT arbejder man ud fra en tankegang om, at lidelse og udfordringer er uundgåelige. Og forsøger vi at undgå det ubehag, som kan følge med udfordringer, så vil vores situation kunne forlænges eller forværres. Der bliver nemlig mindre plads til, at de positive oplevelse i livet kan fylde, når vi er optaget af de negative. I terapien arbejder vi derfor med, hvordan du kan acceptere svære tanker og følelser, så der kan blive plads til, at du kan leve på en måde, der stemmer overens med dine ønsker og værdier. På denne måde åbnes der nemlig også op for, at du kan leve et meningsfuldt liv.
ACT er desuden understøttet af flere videnskabelige undersøgelser, som viser, at metoden er særlig effektiv, når man har udfordringer som angst, depression, stress og bl.a. kroniske smerter.