Få erfaren psykologhjælp til stress i København

Alene i Danmark oplever mellem 10-12 % af befolkningen symptomer på stress hver dag. Hvis du derfor føler dig ramt eller er i tvivl, om du er stresset, er du ikke alene om det. Stress er egentlig en naturlig reaktion på nogle overbelastende omstændigheder – oftest er det et signal om, at man har været presset i for lang tid. Heldigvis kan du få hjælp til at genvinde dit overskud hos en psykolog.

Hvordan opleves stress?

Stress er en reaktion på ydre fysisk eller psykisk belastning. Det er en kropslig tilstand, som kan give efterspil til bl.a. depression og angst, hvis man ikke får håndteret den stress, der er i kroppen.

Hvis du oplever flere af nedenstående symptomer på stress, bør du enten opsøge en læge eller en professionel psykolog. Her er det væsentligt at vælge en psykolog, du har tiltro til, og som du kan mærke er stærkt engageret i at hjælpe dig med at overvinde din stress.

  • Søvnproblemer – Du har svært ved at sove om natten eller falde til ro.
  • Koncentrations – og hukommelsesbesvær – Du oplever at være distræt.
  • Tankemylder – Dine tanker er oftest på det, som stresser dig.
  • Irritabilitet – Din krop er sensitiv og oplever let at blive irriteret.
  • Tristhed – Du føler dig nedtrykt i længere tid i løbet af dagen.
  • Du bliver væk fra det sociale og trækker dig fra omverden.
  • Indre uro eller rastløshed – du har svært ved at finde ro i kroppen.
  • Svækket immunforsvar (bliver oftere ramt af sygdom, betændelsestilstande, m.m.)
  • Ændret appetit – Du spiser mere end du plejer eller har slet ikke appetit.
  • Træthed – Du er træt og føler dagen er uoverskuelig.
  • Ømhed, spændinger, hovedpine.
  • Problemer med maven – du kan have kvalme eller en mave der kører.
  • Hjertebanken – Dit hjerte banker hurtigere eller hårdere end normalt i perioder.


Hvorfor får man stress?

Stress kan trigges af forskellige situationer eller årsager, og vores stresstærskel er forskellig fra person til person. Der er derfor også forskel på, hvordan man reagerer på, hvad der stresser en. Det kan være arbejdspresset på jobbet, at der er udfordringer i parforholdet eller hvis der er en uløst udfordring eller livssituation i din hverdag, som stresser dig. Fælles for alle stressramte er, at man oplever stress, når forventninger, krav eller udfordringer overstiger de ressourcer, man har til at håndtere belastningen.

Få hjælp til at genvinde dit overskud hos en psykolog

Hvis du er i en situation i dit liv, hvor du føler dig ekstra presset, og har svært ved at ændre din situation, så er du velkommen til at kontakte mig. Jeg har med mit speciale i stress effektive metoder, som kan hjælpe dig med at håndtere din stress, så du kan genvinde dit overskud.

Er du i tvivl, om det du oplever er stress eller noget en psykolog kan hjælpe med, så er du meget velkommen til at ringe på tlf. 26 23 60 78 eller skrive til mikael@psykologmikaelknudsen.dk. I min klinik i København kan du også få hjælp til angst og depression.

Psykolog København Stress